Hvad er en hospitalsklovn?

– og hvorfor bliver man hospitalsklovn?

Med årene er jeg som sygeplejerske blevet bevidst om, at det som udfordrer og interesserer mig mest, er de patienter som kræver noget særligt. Det er de udfordrede, de sorgfulde, dem med dét udtryk vi måske ikke altid forstår.

For at kommunikationen skal blive særlig, kræves en form, hvor et rigtigt nærvær er afgørende. Lykkes det, kan det bringe både voksen- og børnepatienter godt igennem en uønsket situation, som sygdom har bragt dem i. At være med til at hjælpe en patient derhen, hvor de kan hjælpe sig selv og bevare deres selvfølelse, er en opgave, jeg har stor respekt og ydmyghed i forhold til, både som sygeplejerske og som hospitalsklovn. Det at sætte sig ud over vanetænkning, rammer og ressourcer gør det spændende og fagligt udfordrende at løse svære opgaver. Det er min force.

 

Fordi alvorligt syge ofte bliver mødt med alvorlige ansigter og medlidenhed fra deres velmenende omgivelser har de særligt brug for smil og latter, for derigennem oplever de, at være sig selv et øjeblik. Det føles som en stor lettelse og at komme hjem til sig selv. Dernæst ligger sorgen og latteren så utroligt tæt på hinanden, så man, når man ler af noget, lettere bagefter kan komme igennem svære ting.
At have humoren med sig, får rutineopgaver på arbejde til at glide lettere. Det appellerer til medkollegers kreative og legende side, og det kan ofte løse et problem helt anderledes.

 

Mange af elementerne i klovnens væsen/væremåde er ofte enkle påfund for at aflede, støtte under indgreb og undersøgelser.Det kan også være en måde at komme på andre tanker og at modtage trøst, sympati og medleven.

 

Det handler om at skabe en fuldstændig
illusion…..for ellers bliver man ikke taget ”alvorligt”
Som hospitalsklovnen Liva ER jeg en klovn.
Jeg tager naturligvis “næsen af”, når jeg skal tale fagligt med personalet på kontoret, eller et andet sted. Men sammen med børnene eller den ældre er autenciteten det vigtigste og jeg er deres ven Liva. Poesi & naivitet kan opstå ud af ingenting og et magisk øjeblik kan pludselig mærkes.

 

Hospitalsklovnen er en barnlig eksistens som ser og fornemmer, hvad barnet eller den ældre oplever omkring sig, og jeg reagerer spontant og ud fra det enkelte barns signaler ved hjælp af et kropsligt udtryk.
Hospitalsklovne har ingen bestemt plan og styrer ikke i nogen bestemt retning men improviserer altid ifht. situationen, så barnet kommer i centrum. Hospitalsklovnen er således en slags katalysator. En hjælper i behandlings-teamet.

 

Jeg tror på, at hospitalsklovnen kan hjælpe, når man er ”ude af sig selv”, som alvorligt syge børn oplever at være det. De må overgive sig til det ukendte og opleve angstprovokerende ting omkring sig. Så kan det ske, at man mister kontrollen og måske ikke kan styre sig selv. Det er meget skamfuldt for barnet at opleve, og det kan være svært at vende tilbage på en værdig måde.
Når klovnen så spejler barnets frustration, angst eller vrede er det en måde at acceptere, se og rumme barnet på. Det kan afværge, at barnet taber ansigt. Hospitalsklovnen giver således magten til barnet og det er en af vores fornemmeste opgaver.

 

De samme mekanismer gør sig gældende for voksne patienter og den ældre med demens, – naturligvis afpasset efter behov, situationen og den enkeltes færdigheder og væsen.

 

En hospitalsklovn et tillidsvækkende og farverigt indslag i hverdagen, – én som er årsag til at skæve og skøre situationer opstår, – én som vækker undren og én som fremmer skjulte talenter hos personalet!

 

Nogle reagerer spontant med, glæde og imødekommenhed mens andre er afventende, skeptiske og har brug for at observere på afstand.

En hospitalsklovnen er uddannet til at tilpasse sin adfærd efter alle forhold og overskrider ikke folks grænser.
Så fortrækker jeg altid på en respektfuld måde, så ingen skal bruge energi på at afvise. Jeg mærker det langt inden med den største respekt.

hvad er en hospitalsklovn?